Hvad er Pilates

Træningsmetoden pilates har fået navn efter sin ophavsmand Joseph Hubertus Pilates, som blev født i Tyskland i 1880.

Pilates er udviklet med inspiration fra yoga og asiatiske træningsformer, men er alligevel helt sin egen træningsform.

Pilatesøvelser foregår hovedsageligt på måtten i glidende og rolige bevægelser så alle kan være med, uanset alder. Med pilates kan du opnå en sund krop i naturlig balance, med en bedre kropsbevidsthed samt mere overskud i hverdagen. Pilatesøvelser, samt bevidst brug af åndedrættet, mindsker stivhed i kroppen og giver en bedre fleksibilitet i musklerne. Pilates er en særlig form for smidigheds- og styrketræning, der justerer balancen mellem forskellige muskelgrupper og dermed fjerner generende spændinger.

Dit udbytte er en stærkere og mere velfungerende kropsstamme (mave- og rygmuskulatur) samt en flottere og mere rank kropsholdning. 

Du skal have tålmodighed når du prøver pilates, lær principperne at kende – det belønner sig.

Ved pilates er der meget fokus på afspænding, koncentration, balance, åndedræt, koordinering, smidighed, styrke, udholdenhed samt kropsbevidsthed.

Alle timerne afsluttes med udstrækning af hele kroppen samt afspændingsøvelser.

Pilates er for alle – uanset alder, køn og hvilken form de er i.